En enestående mulighed for at skabe dit helt eget drømmehjem i denne charmerende villa fra 1966. Med et boligareal på hele 152 kvadratmeter er der rigelig plads til både den store familie eller dem, der ønsker ekstra rum til hobbyer eller hjemmekontor. Villaen er beliggende på en hyggelig villavej, hvor du kan nyde roen og det trygge nabolag, samtidig med at du har alle hverdagens bekvemmeligheder inden for rækkevidde på hyggelige Trørød Torv.
Indenfor byder huset på et stort køkken-alrum, som fungerer som hjertet af hjemmet. Her kan familien samles om madlavning og måltider i lyse omgivelser med kig til den skønne have. De smukke sprodsede vinduer, lader dagslyset strømme ind. I dagligstuen nydes hyggen ved den åbne pejs og her er ligeledes plads til læsekrog og tv-hjørne.
Villaen rummer fire børneværelser samt et forældresoveværelse, hvilket gør det ideelt for familier med børn i alle aldre. Derudover er der både et gæstetoilet og et badeværelse. Et praktisk bryggers giver ekstra opbevaringsplads og mulighed for vaskefaciliteter.
Huset opvarmes effektivt ved hjælp af jordvarme. Selvom ejendommen trænger til modernisering, åbner dette også op for muligheden for at sætte sit eget præg på indretningen og skabe præcis det hjem, man drømmer om.
Udendørs venter en skøn og ugeneret have mod syd fyldt med gamle frugttræer her kan du nyde solrige dage under åben himmel eller dyrke dine egne grøntsager i de frodige omgivelser. Haven er designet til afslapning og leg med masser af plads til børnene at udfolde sig på græsplænen.
Beliggenheden kunne ikke være bedre; blot få skridt fra Trørød Torv hvor du finder alt hvad hjertet begærer af indkøbsmuligheder inklusive bageri, blomsterbutik samt take-away restauranter når hverdagen kræver lidt ekstra forkælelse. For dem der elsker naturen ligger Vedbæk Havn og strand indenfor cykelafstand og ligeledes skov perfekt til weekendudflugter eller en frisk dukkert efter arbejde.