Boligstyling
Når en bolig skal sælges, er førstehåndsindtrykket afgørende. I dag starter langt de fleste boligkøbere deres boligjagt online, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at boligen præsenterer sig fra sin allerbedste side allerede på billederne.
Hvorfor boligstyling?
Vi vil gerne gøre en forskel for dig. Netop derfor har vi hos Fisker & Liljengren vores et tæt samarbejde med indretningsarkitekt og fotostylist, Trine Sofie Meincke fra firmaet Boligkompliment, som hjælper med at gøre boligerne klar til billeder. Det første skridt til at opnå den bedst mulige salgspris tages nemlig, inden boligen kommer online.
Inden fotografen kommer forbi, vil Trine modtage billeder af boligen, så hun kan begynde at planlægge, hvad der skal forberedes, og hvilke møbler og nibsting der skal hentes fra bl.a. vores lager.
På dagen, hvor fotografen er booket, kommer Trine ud og styler rummene. Det kan involvere ekstra møbler, at tilføje dekorative og æstetisk lækre detaljer, blomster, planter, redde sengen smukt og eventuelt rydde ud, hvis der er for mange ting i rummet, der kan forstyrre øjet.
Trine og fotografen arbejder altid tæt sammen om at skabe de bedste vinkler og lys til billederne. Det er også utroligt tidskrævende at skulle klargøre sit hjem, og det kan for mange føles grænseoverskridende, at det skal præsenteres for andre på billeder. Men med Trines hjælp kan du føle dig helt sikker på, at din bolig præsenteres på den bedst mulige måde.
Billederne er købernes førstehåndsindtryk; det er første gang, de ser din bolig, og billederne skal vække deres interesse og give dem lyst til at se mere. Vores mange års erfaring i branchen har kun bekræftet, at et velstylet hjem skaber større online trafik og øger interessen for din bolig – hvilket ofte resulterer i et hurtigere salg og, i mange tilfælde, også en bedre pris.
Læs mere om Indretningsarkitekt og fotostylist Trine Sofie Meincke
Ønsker du at høre mere om vores boligstyling?
Udfyld formularen og vi vil glæde os til at hjælpe dig med din henvendelse og dine spørgsmål.
