Velkommen til denne charmerende murermestervilla beliggende centralt i Holte. Denne smukke ejendom fra 1914 kombinerer klassisk arkitektur med moderne bekvemmeligheder og er klar til at byde sin nye familie velkommen. Med et boligareal på hele 152 kvadratmeter fordelt over 1,5 plan samt en rummelig kælder på 67 kvm., er der plads til både store og små familier.
Stueetagen imponerer med sin elegante entré og hall, hvorfra den svungne trappe fører op til førstesalen. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen, hvilket gør det nemt at være vært for middagsgæster eller holde øje med børnene mens der kokkereres. De to stuer ensuite tilbyder rig mulighed for indretning af både opholds- og tv-stue samt direkte adgang til terrassen mod vest - perfekt til sommerens grillaftener.
På første sal finder du tre gode værelser, der alle byder på masser af naturligt lys. Forældresoveværelset har direkte udgang til en dejlig altan, hvor solnedgangen kan nydes i fred og ro. Badeværelset på denne etage er udført i lyse klinker og med bruseniche.
Kælderen er en ekstra bonus med sine mange anvendelsesmuligheder; her findes både værksted, vaskerum samt teenageafdeling - ideel for familiens unge medlemmer som ønsker lidt privatliv. Desuden rummer kælderen endnu et badeværelse samt toilet.
Udenfor venter en hyggelig vestvendt have komplet med en lille sø i baghaven dette kan let afskærmes hvis de mindste skal lege trygt uden opsyn. Den indhegnede have inviterer desuden til afslapning under åben himmel eller leg på plænen.
Beliggenheden kunne ikke være bedre; midt i Holte på en lille hyggelig blind vej tæt på børnehaver og skole med sikker skolevej. Derudover tæt ved diverse indkøbsmuligheder og specialforretninger omkring Holte Midtpunkt samt gode spisesteder indenfor kort afstand. Nærheden til S-togsstationen sikrer nem transport ind mod København eller videre ud i landet. Den skønne natur er der ingen undskyldning for ikke at nyde og der er gode MTB spor i Geelskov.