Velkommen til Nordskrænten 6 - en villa hvor charme, funktionalitet og naturskøn udsigt går hånd i hånd.
Du træder først ind i den praktiske entre, her er både god plads og adgang til et gæstetoilet. Fra entréen træder du ind i den hyggelige spisestue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er indrettet med en indbydende køkkenø, klassiske hvide elementer og en smuk bordplade i træ - et tidløst valg.
Fra køkken og spisestue åbner boligen sig mod den store stue, der med sine gulv-til-loft vinduer byder på en helt enestående udsigt. Fordi grunden er hævet, får du en panoramaudsigt til grønne omgivelser, som du kan nyde året rundt. Stuen rummer desuden plads til endnu en spiseafdeling, og herfra, såvel som fra køkkenet, er der direkte udgang til terrassen. Den er både hyggelig og rummelig med plads til middage, solstole og hyggelige kroge, alt sammen med den grønne udsigt som baggrund.
Villaen rummer desuden et dejligt forældresoveværelse med eget badeværelse, med både bruseniche og badekar. Udover byder boligen på to gode børneværelser og et praktisk bryggers.
Kælderen fortjener særlig omtale - den føles nemlig alt andet end kælderagtig. Her er gode, lyse rum, masser af anvendelsesmuligheder samt endnu et badeværelse med spa.
Gl. Holte er et eftertragtet område i Rudersdal Kommune - og det er ikke uden grund. Her bor du midt i naturskønne omgivelser med Rude Skov, Søllerød Naturpark og Furesøen inden for kort afstand. Området er præget af rolige villaveje, grønne stisystemer og et stærkt lokalt fællesskab.
For børnefamilien er der både gode skoler, daginstitutioner og fritidstilbud i nærheden, og samtidig er der kort vej til indkøbsmuligheder, caféer og kulturtilbud. Du finder også et bredt udvalg af fritidsaktiviteter tæt på, herunder golf, tennis, ridning og svømning, m.m. Pendleren får desuden en nem hverdag med hurtig adgang til Helsingørmotorvejen og offentlig transport, som bringer dig til København på ca. 20 minutter.