Langebjerg 36, 1. mf., 2850 Nærum

Lys indflytningsklar lejlighed med altan og elevator

Velkommen til denne dejlige 2-værelses lejlighed beliggende på 1. sal i den veldrevne ejerforening i Langebjerg. Her får du en bolig med en flot snad, og med en skøn altan, hvor du kan nyde de skiftende årstider og de smukkeste solnedgange. Ejerforeningen er velfungerende med flotte fællesarealer, elevator, dørtelefon, cykelkælder, fællesrum og gode parkeringsmuligheder.

Når du træder ind i lejligheden, mødes du af en rummelig entré med god opbevaringsplads til overtøjet. Herfra har du adgang til alle boligens rum. Dagligstuen er lys og rummelig med et skønt lysindfald og direkte adgang til en stor altan med eftermiddags og aftensol. Soveværelset er ligeledes rummeligt og har indbyggede skabe. Det stilrene køkken fremstår i flotte hvide låger med tidsløse grå greb, og her er der plads til et spisebord, hvor udsigten kan nydes under måltiderne. Badeværelset er nydeligt med hvide fliser og en god bruseniche.

Lejligheden er beliggende i naturskønne omgivelser med kort afstand til Mølleåen, ”Det danske Schweitz” og Skodsborg Strand, hvor du kan få dig en dukkert. Indkøbene klares nemt på Nærumvænge Torv, hvor du finder specialforretninger, 365 discount og Meny. Der er let adgang til offentlig transport med "Grisen/Nærumbanen" til Lyngby samt busforbindelser til Holte og København.

Denne bolig er ideel for dig, der søger en lys og rummelig lejlighed med en fantastisk altan og elevator. Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig dit nye hjem!