Hegnsvej 157, 2850 Nærum

På hyggelig, blind stikvej omgivet af den smukkeste natur.

Fantastisk rækkehus ved De Runde Haver og Dyrehaven - På hyggelig, blind stikvej omgivet af den smukkeste natur.
 
Man træder ind i den lyse fordelingsgang. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen og er funktionelt indrettet. Fra køkkenet er der udsigt til Dyrehaven og morgensolens stråler kan nydes. Spisestue og dagligstue en suite har god plads til at familien kan samles om spisebordet og stuen har plads til at indrette flere zoner. Fra stuen er der udgang til den hyggeligste have mod sydvest. Her er der god plads til at nyde de lange og lune sommeraftener. Haven er ugeneret og man har himmel og natur omkring sig. 
På 1. salen er der 2 gode og lyse børneværelser, hvor der fra det ene værelser, er adgang til skunkrum, som kan benyttes til ekstra opbevaring. Der er ligeledes et stort soveværelse med den skønneste udsigt. Badeværelset er i lyse farver og med terrazzo på gulvet. Badekaret er fjernet og der er i stedet indrettet med en bruseniche.  I husets underetage er der et funktionelt bryggers, værksted under trappen samt et kontor/hobbyrum. Desuden er der også adgang til krybekælder, ligeledes med plads til opbevaring.

Med beliggenheden lige op til Dyrehaven og Nærum Tennisklubs baner på Hegnsvej samt Skodborgs fine badestrand i cykelafstand, er der gode muligheder for at få rørt sig eller bare nyde omgivelserne og den smukke natur. På Skodsborg strand er der gode badefaciliteter med mulighed for at bade året rundt. Meget tæt på finder I Biblioteksparken med naturlegeplads og en lille sø. Indkøb og specialforretninger findes på Nærum Hovedgade og Nærumvænge Torv og både skole, gymnasium og institutioner nås nemt på gåben. Kystbanen ved Skodsborg Station tager jer ind til København, og det samme gør motorvejsbussen fra Nærum Station. Huset er en del af ejerforeningen Nærumhave, hvor der er et godt naboskab og en masse legekammerater til børnene. Et trygt miljø og fantastiske omgivelser.