Linde Alle 1, 2. 2., 2850 Nærum

Indflytningsklar ejerlejlighed med sydvendt terrasse og elevator

Velkommen til denne indflytningsklare ejerlejlighed, hvor du har en skøn terrasse og elevator i ejendommen.

Når du træder ind i lejligheden, mødes du af en rummelig entre med indbygget skab, der giver god opbevaringsplads. Fra entreen har du adgang til værelse og spisestue - begge med direkte udgang til den solrige sydvendte terrasse. Skulle du ønske et ekstra værelse, kan spisestuen inddrages til værelse. 

Fra entreen er der ligeledes adgang til det skønne lyse køkken-alrum, som fremstår lyst og moderne med opvaskemaskine samt god plads til både spisebord og tv-hjørne. De store gulv-til-loft vinduer i køkken alrum og spisestue, sikrer masser af naturligt lysindfald hele dagen.

Fra stuen er der adgang til det tredje værelse, som også har indbyggede skabe og grøn udsigt. Sidst men ikke mindst indeholder lejligheden stort, rummeligt badeværelse med brus. 

Den sydvendte terrasse giver dig mulighed for at nyde solen med venner og familie, ligesom der også findes en stor fælles terrasse, som også byder på borde og afslapningsområder.

Lejlighedens beliggenhed er ideel for dem, der ønsker at kombinere det bedste fra begge verdener: nærheden til Nærum Hovedgades hyggelige handelsmiljø med dagligvarebutikker, specialforretninger og spisesteder samt de naturskønne omgivelser ved gadekæret, Jægersborg Hegn og Eventyrskoven. Alt dette ligger inden for kort gåafstand eller en kort cykel-/bustur fra lejligheden.

Denne ejendom tilbyder ikke blot en fantastisk boligoplevelse men også muligheden for at blive en del af et levende lokalsamfund fyldt med aktiviteter og muligheder.