Nærumgårdsvej 1, 1., 2850 Nærum

Charmerende villalejlighed i hjertet af Nærum

Med kig til Hovedgadens hyggeligste kaffebar fra den vestvendte altan, nydes eftermiddags- og aftensolens dejlige stråler. Og her lige midt i hjertet af Nærum, finder du denne charmerende villalejlighed beliggende på 1. sal med brugsret til havestykke med terrasse. 

Man træder ind af egen hoveddør, hvor der er plads til overtøjet og herfra svungen trappe op til lejligheden. Her kommer man til repos med fordelingsgang til boligens rum. Mod vest findes et dejligt køkken i hvide elementer og i åben forbindelse med spisestue og dagligstuen. Der er et godt lys og gode indretningsmuligheder. Fra spisestuen er der udgang til altan. Derudover er der 2 fine værelser og et nydeligt badeværelse med brus. Der er nyere tag på ejendommen og lejligheden har brugsret til loftrummet, hvor der er potentiale for yderligere udnyttelse heraf til opbevaring og fx hems eller lign. 

Der er en hyggelig have med træterrasse, hvor udelivet kan nydes. Desuden er der en parkeringsplads til boligen.

Beliggenheden kunne ikke være bedre: Lige ved kaffebar, restauranter, indkøb, Gadekær og ikke mindst Dyrehaven. Derudover er der både indendørs og udendørs tennisklub, fitness, skole, gymnasium og institutioner. 

S-bussen fra Nærum Station tager dig til Nørreport og det samme kan kystbanen gøre fra Skodsborg Station. Øresund er kun en cykeltur væk og på blot 2,5 km står du ved badebroen og ishuset og 5 km har du til Dyrehavens smukke Eremitageslot.