Fantastisk enderækkehus ved De Runde Haver og Dyrehaven - På hyggelig, blind stikvej omgivet af den smukkeste natur.
Man træder ind i den lyse fordelingsgang. Her er god plads til overtøjet og et gæstetoilet. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spise- og dagligstue og er indrettet med masser af skabs- og bordplads og en hyggelig spiseplads med kig til Dyrehaven. Spisestue og dagligstue ligger i forskudte plan fra køkkenet. Stuen er oplyst af solen fra de store vinduespartier og der er udgang til den skønneste have med flot træterrasse med plads til at nyde de lange og lune sommeraftener. Haven er ugeneret og man har himmel og natur omkring sig.
På 1. salen er der 2 gode og lyse børneværelser samt et stort soveværelse. Badeværelset er udvide og holdt i grå og hvide farver med god opbevaringsplads og bruser. Fra badeværelset er der adgang til skunkrum, som kan benyttes til ekstra opbevaring. I husets underetage er der et funktionelt bryggers, opbevaring under trappen samt et kontor/hobbyrum. Desuden er der også adgang til krybekælder, ligeledes med plads til opbevaring.
Med beliggenheden lige op til Dyrehaven og Nærum Tennisklubs baner på Hegnsvej samt Skodborgs fine badestrand i cykelafstand, er der gode muligheder for at få rørt sig eller bare nyde omgivelserne og den smukke natur. Meget tæt på finder I Biblioteksparken med naturlegeplads og en lille sø. Indkøb og specialforretninger findes på Nærum Hovedgade og Nærumvænge Torv og både skole, gymnasium og institutioner nås nemt på gåben. Kystbanen ved Skodsborg Station tager jer ind til København, og det samme gør motorvejsbussen fra Nærum Station. Huset er en del af ejerforeningen Nærumhave, hvor der er et godt naboskab og en masse legekammerater til børnene. Et trygt miljø og fantastiske omgivelser.