På hyggelige Nærum Hovedgade findes alt, hvad man har brug for i hverdagen fra specialforretninger, blomsterhandler og spisesteder til dagligvarebutikker og praktiske faciliteter. Herfra er der nem adgang til Jægersborg Hegn, som fører til både Skodsborg Strand og Dyrehaven, hvilket gør området særligt attraktivt for naturelskere. Offentlig transport er lige om hjørnet med gode busforbindelser til Lyngby, Holte og København, og på Nærumvænge Torv finder man yderligere indkøbsmuligheder samt andre bekvemmeligheder.
Lejligheden er beliggende i stuen, tilbagetrukket fra hovedgaden, hvilket sikrer privatliv og ro trods den centrale placering. Boligen trænger til en total gennemgribende renovering, men rummer et enormt potentiale. Planløsningen byder på en fordelingsentré, der giver adgang til alle rum, herunder et køkken, som kan omdannes til et moderne og funktionelt madlavningsrum. Stuen og værelserne er lyse og rummelige med masser af muligheder for at skabe en bolig, der matcher dine behov. Badeværelset kan ligeledes opdateres.
Ejendommen byder på grønne og ugenerede fællesarealer med borde, bænke og legeplads, der giver mulighed for hyggelige sommeraftener og børneleg. Der er desuden gode parkeringsforhold, og beliggenheden gør det muligt at klare hverdagen til fods med nem adgang til indkøb, offentlig transport og skøn natur.