Ernst Bojesens Vej 7B, st. th., 2840 Holte

Indflytningsklar lejlighed med altan centralt i Holte

Nu udbydes denne skønne og indflytningsklare 2 værelses lejlighed med altan. Lejligheden er beliggende centralt i Holte, med gåafstand til det hele, herunder Holtes hyggelige bymidte, hvor du både finder specialbutikker, Holte Midtpunkt med cafeer og indkøb samt den hyggelige Holte Havn. Endvidere er du i gåafstand til Holte S-station, og masser af skøn natur, i form af bl.a. Furesøen, Vejle Sø, Vaserne og Geels Skov.

Lejligheden fremstår i lys, pæn, indflytningsklar stand, og indeholder: Entre/fordelingsgang, køkken, pænt badeværelse med brus, stort soveværelse samt stor stue med udgang til skøn altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.

Så leder du efter en pæn og indflytningsklar lejlighed, med central beliggenhed og altan?

Så ring for fremvisning allerede i dag.