Lyst og indflytningsklart rækkehus med den smukkeste udsigt
Ekenæsvej har en god og central beliggenhed i Nærum. Ikke alle kender dette hyggelige, grønne kvarter - Men det skal altså opleves. Når man går ned af Ekenæsvej, er det første som øjnene falder på, den smukke kulisse for enden af den lukkede, rolige og børnevenlige vej. Området grænser endvidere op til "Det Danske Schweiz" og på en gåtur i området finder man både hestefolde og marker med køer. Det er utrolig idyllisk. Derudover bor man i midten af Nærum og hvad alt dette indebærer af handelsmuligheder på Nærumvænge Torv og Nærum Hovedgade, fitnesscenter, det populære Nærum Gymnasium, gode skoler og institutioner samt S-busforbindelser til byen og det lille tog "grisen", der kan tage jer til Jægersborg Stations til et S-tog. Derudover er der kort afstand til Skodsborg strand, Kystbanen på Skodsborg station og alle herlighederne i Jægersborg Hegn. Dyrehaven kan nås på en kort cykeltur.
Huset har været igennem en pæn og løbende modernisering og fremtræder lyst og indbydende - Et dejlig moderne hjem og et hjem hvor man hurtigt føler sig hjemme.
Boligen rummer: Entré, pænt gæstetoilet, stor og lys stue og i forlængelse heraf adgang til køkkenet. Køkkenet er holdt i klassiske hvide grebsløse elementer og træbordplade og er funktionelt udnyttet med både bord-/ og skabsplads. Der er et gennemgående lys fra køkkenets østvendte vinduer mod den hyggelige gårdhave og det store vinduesparti i stuen fra gulv til loft mod vest, hvor de smukke grønne omgivelser kan nydes fra. Der er udgang til en dejlig træterrasse, som er fuldstændig uundværlig om sommeren, hvor der kan grilles og eftermiddags- og aftensolen kan nydes. På 1. sal er der 2 gode værelser med kig over det Danske Schweiz og det store fællesområde. Desuden er der er stort forældresoveværelse mod øst, walk-in/depotrum og et lækkert badeværelse. Underetagen fremstår også funktionel og brugbar. Den rummer et viktualierum, disponibelt rum som bruges til opbevaring, fyrrum/vaskerum med bruser og nyere fjernvarmeanlæg og et stort hobbyrum/teeanagerum med et utal af anvendelsesmuligheder.
Desuden er der carport og skur til boligen og ikke mindst et godt naboskab.