Langebjerg 34, 2. th., 2850 Nærum

Stor lejlighed med masser af muligheder

I den eftertragtede ejerforening Egevang Syd i Langebjerg i den bageste blok, ligger denne store og rummelige lejlighed. Der er stor altan, godt fælleshold, dørtelefon, gode parkeringsforhold og ikke mindst elevator.

Lejligheden trænger generelt til en lille kærlig hånd, men mulighederne er mange. Den indeholder en stor fordelingsentré med mange indretningsmuligheder. Køkkenet i åben forbindelse med entréen, tre gode værelser, samt et rummeligt garderoberum. Desuden er der et gæstetoilet samt et klassisk badeværelse med separat bruseafsnit. I den store og lyse stue, pryder det smukke grønne vue endevæggen, hvor der er udgang til en stor vestvendt altan med plads til både blomsterkrukker og cafébord, og som har den flotteste udsigt til skov og grønne fællesarealer - Her kan de skiftende årstider betragtes og den smukke solnedgang nydes.

Ejerforeningen er utrolig veldrevet og fællesarealerne fremstår flot, hvor ejendomsinspektøren sætter en dyd i at holde de grønne arealer indbydende. I foreningen er der dørtelefon, elevator, kælderrum, cykelkælder og fællesrum. Der er parkeringsmuligheder ved lejligheden. Indkøbene kan klares på Nærumvænge Torv med diverse specialforretninger og 365 discount og Meny. Lige ved lejligheden kan man tage "grisen/Nærumbanen" til Lyngby eller bussen til Holte eller København.

Du bor naturskønt og grønt. Man er ligeledes i cykelafstand til Skodsborg Strand og Nærum har alt hvad du har brug for i den almindelige dagligdag.