Nærum Hovedgade 73, 2. th., 2850 Nærum

Fantastisk 2'er med stor altan mod vest.

Tilbagetrukket fra den livlige Hovedgade gemmer der sig en skøn ejerforening med de dejligste, grønne fællesarealer, hvor man er fuldkommen ugeneret fra det travle handelsliv og alligevel så tæt på, at dagligdagen kan fungere på gåben til indkøb, skov og offentlig
transport. Ved de grønne fællesarealer er der borde/bænke, så sommeraftener og grill kan nydes og der er også plads til børn og leg med den nyanlagte legeplads.

Lejligheden ligger på 2. sal og rummer en god fordelingsentré, ældre, men velfungerende køkken i lyse elementer, moderniseret badeværelse med kar med sandfarvede klinker. Derudover er der et soveværelse mod øst med god plads til stor skabsvæg og en dejlig stue mod vest. Herfra er der udgang til lækker, solrig altan og smuk udsigt over byen og ikke mindst kirketårnet på Nærum Kirke. Der hører desuden et kælderrum med til lejligheden og der er fælles vaske- og tørrefaciliteter samt et fælles værksted/hobbyrum.

På hyggelige Nærum Hovedgade findes diverse specialforretninger som bl.a. en blomsterforretning, bager, spisesteder og indkøbsmuligheder. Desuden kan man gå til Jægersborg Hegn - En dejlig skov, der fører ned til Skodsborg Station, Skodsborg Strand samt Rådvad og Dyrehaven. Der er gode busforbindelser til både Lyngby, Holte samt Nørreport og Kystbanen tager dig hele vejen til Kastrup lufthavn eller Nærumbanen kan tage dig til Jægersborg Station. Der findes også Nærumvænge Torv, hvor der også er et stort udvalg af forretninger og indkøbsmuligheder og ikke mindst et fitnesscenter.