logo
image 01
image 02
image 03
Nærumgårdsvej 41, 2850 Nærum
En gedigen murstensvilla med plads til den store familie
På Nærumgårdsvej finder du denne fine villa fra 1947 med tilbygning i 1966, som rummer 199 kvm. bolig og 72 kvm funktionel kælder. Huset fremstår i utrolig velholdt stand og med en spændende planløsning.
 
Husets rummer en entré med et gæstebadeværelse i hvide og grå klinker med bruseniche. Herfra kommer man ind i husets fine hall med svungen trappe til 1. salen. Fra hall'en er der et gæsteværelse med kig til haven mod vest. Derudover er der en stor dagligstue en suite med dobbeltdøre til endnu et dejligt værelse, som her bruges som kontor. I stuen er der et skønt lysindfald fra de store vinduer mod syd og stuen ligger ligeledes i åben forbindelse med husets dejlige, lyse spisestue, som også franske dobbeltdøre med glas. Spisestuen kan let rumme den store familie til samling og der er et dejligt kig til haven mod øst og ikke mindst et flot view mod dyrehaven og de høje, smukke trætoppe. Fra spisestuen er et pænt køkken i hvide elementer, funktionelt indrettet med god skabs-og bordplads. 1. salen rummer 2 gode og store værelser, et værelse, som kan benyttes til multirum. Derudover er der et dejligt badeværelse med brus ligeledes med hvide og grå klinker og ikke mindst det store forældresoveværelse, med en drøm af en skabsvæg og en helt utrolig udsigt, som man absolut skal opleve.

Underetagen er utrolig funktionel og rummer uundværlig opbevaringsplads, et toilet, bryggers, vaskerum og hobbyrum.

Haven er fuldkommen ugeneret og solen lyser den op fra morgen til aften. Her er en følelse af luft og masser af himmel. Der er flere skønne kroge, så man kan følge solens bane og nyde den til den går ned eller rykke ind i skyggen, hvis der er behov for det. Haven er lukket af, så børnene trygt kan løbe omkring og boltre sig på de 1.217 kvm. grund.
 
På Nærumgårdsvej bor man lige ved den skønneste natur i Jægersborg Hegn og blot 5 km fra Eremitageslottet i Dyrehaven. Her er ingen undskyldning for ikke at komme ud i naturen og se de forskellige årstider skifte i skoven. Endvidere går man altid blot ned til Hovedgaden, hvor dagligdagens indkøb let kan klares og bageren besøges i weekenden. Du bor ligeledes ved Nærum Tennisklub og de grønne omgivelser i biblioteksparken, hvor der også er en sø med ænder og god legeplads til børnene. Skodsborg strand er kun en cykeltur væk. Der er både indkøbs- og handelsmuligheder på hyggelige Nærum Hovedgade samt Nærumvænge Torv med diverse forskellige specialforretninger. Derudover bor man også tæt på både vuggestue, børnehave samt Nærum Skole, Nærum Privat skole og ikke mindst Nærum Gymnasium. Bussen tager jer til Skodsborg station til kystbanen eller Nærum Station, hvor motorvejsbussen tager jer videre ind til Nørreport. Og ikke mindst "Grisen" - Nærum lokalbane, som tager turen mod Lyngby med Jægersborg Station som endestation.


Økonomi
Pris
9.250.000 kr.
Udbetaling
465.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
48.715 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
40.237 kr.
Ejerudgifter pr. md.
6.761 kr.
Regine Liljengren
MDE Ejendomsmægler & Indehaver